Miljøvenlig Rengøring

Oprettet d. under ECA

Det er vigtigt at overveje hvilke kemikalier og rengøringsmidler du bruger når du gør rent i dit hjem, i en virksomhed eller en institution. Det er steder hvor mennesker bevæger sig rundt og lever, og selvom man har en forventning til at der er rent og fri for snavs, bakterier og lignende, er der også en anden fjende, både for jer og for miljøet - skrappe kemikalier der bruges til rengøring.

Skrappe rengøringsmidler der for eksempel indeholder parfume kan virke som om det virker optimalt - det dufter jo rent og det ser rent ud. Men disse kemikalier og parfumer kan:

  • Kamuflere lugt, der overdøves af stærk parfume

  • Give allergi og allergiske reaktioner til mennesker og dyr

  • Ødelægge overflader og materialer

Derfor kan det være en god idé at overveje mere miljøvenlige rengøringsmidler, der stadig har samme høje effektivitet og desinfektionsniveau, uden de skadelige aspekter.

Hvorfor vælger folk miljøvenlige rengøringsmidler fra?

Når man står nede i supermarkedet, kan der være mange der har en tendens til at vælge de skånsomme rengøringsmidler fra, fordi de ikke markedsføres på samme måde som rengøringsmiddel der er "skrappere" og som indeholder flere kemikalier. Mange har også en idé om at miljøvenlige rengøringsmidler ikke er lige så effektive, fordi de ikke indeholder kemikalier eller at de ikke dufter lige så godt som de der dufter kraftigere.

For andre er det prisen der er afgørende - det kan være dyrt at skifte hele sin samling af rengøringsmidler ud - fra ovnrens til toiletrens til vinduesvask til skånsomt vaskemiddel - men tænk hvis der var en løsning der rent faktisk var billigere end skrappe rengøringsmidler - og mindst lige så effektiv?

ECA vand til miljøvenlig rengøring

Det er ECA vand! En oplagt løsning til rengøring i både private hjem og institutioner, og en billig og effektiv løsning, der ikke fylder i skabet og som kan bruges til hele dit hjem - og tøjvask!

Men hvad er ECA vand egentligt - og hvordan fungerer det, så det både er mere bæredygtig og renere end traditionelle alternativer? Det fulde navn er Electrochemical Activated Water og det er et middel der laves gennem en elektrolyse af vand og salt, der sammen frembringer HOCl - også kaldet Hypoklorsyre.  Dette er et middel du kan fremstille i dit eget hjem ved hjælp af vores forskellige maskiner, hvoraf den til private hjem ikke er større end en elkedel og derfor let kan pakkes væk.

HOCI - eller ECA vand, har en tæt-på-neutral PH-værdi, og derfor er det ikke skadeligt for overflader og hud, og det er ikke allergifremkaldende. Du kan altså blot hælde væsken på en flaske, og bruge det med dine helt almindelige klude, uden brug af skadelige stoffer og kemi.

Hvordan fremstiller jeg miljøvenlig ECA vand?

Miljøvenlig rengøring med ECA vand er let og hurtigt. I dit private hjem kan du blot bruge vores Toucan ECA Espray, der fremstiller 350 milliliter ECA vand på 5 minutter, ved at du blot blander helt almindeligt vand fra vandhanen med almindeligt husholdningssalt. Dette giver dig et rengøringsmiddel i høj kvalitet, der blandt andet er både bakterie og virusdræbende, og derfor kan bruges med fordel på steder hvor der er brug for høj hygiejne, for eksempel på badeværelset, i køkkenet og på dørgreb og andre overflader.

Vandet kan bruges i køleskabet, toilettet, ovn, overflader og mange andre steder, så længe du naturligvis husker at skifte klud undervejs. Du kan også bruge det til rengøring af vinduer og lignede. Dette middel indeholder ingen skadelige stoffer, og der sker derfor ikke noget hvis det kommer i kontakt med huden. Det kan også fjerne en del grimme pletter, der ellers kan kræve meget energi, for eksempel madrester, rødvin, nikotin, pletter fra kæledyr og meget andet. 

Med en PH på 8, er dette ufarligt for dig eller rengøringspersonalet i virksomheder og det skader heller ikke dine møbler, overflader og gulve. Der efterlades ingen sæberester og vandet er ikke korrosivt. 

 

Hvorfor skal mine rengøringsmidler være miljøvenlige?

Hvorfor er det vigtigt at du overvejer hvilke rengøringsmidler du skal bruge? Det kan der være flere grunde til. De seneste år er der blandt andet kommet større fokus på de farer der er for parfumeallergi, og jo flere parfumer og midler der indeholder parfume som vi bliver udsat for, des større er chancen for at udvikle en parfumeallergi. Derudover kan parfume også være med til at kamuflere dårlig duft, hvor man i stedet burde følge problemet til roden.

Mange rengøringsmidler kan også være for skrappe mod dine møbler eller tøj. For eksempel kan møbler i læder eller ubehandlet træ tage skade af de skrappe kemikalier, og det kan give plamager og unødigt slid.

Derudover er der også en miljøvenlig gevinst ved at bruge denne type rengøringsmidler. Det bliver nemlig ikke udledt i naturen eller grundvandet når du tømmer spanden med beskidt vand uden for køkkendøren eller hælder det i afløbet. Så vælg en miljøvenlig rengøring som ECA vand, der både er god for dig og miljøvenlig - både kortsigtet og langsigtet.

Miljøvenlig tøjvask

Leder du efter miljøvenlige alternativer til tøjvask? Med ECA vand behøver du hverken vaskemiddel eller skyllemiddel for at få rent tøj. Ved at tilsætte ECA vand til din vaskemaskine når du skal vaske tøj, får tøjet en skånsom vask der ikke slider og hvor der ikke sidder sæberester i tøjet eller maskinen som kan stoppe den til.

Tøjet bliver sterilt, og derfor vil det ofte dufte rent. Fordi vandet har bakteriedræbende egenskaber, kan du også vaske ved en lavere temperatur.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar